Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
januar 2001
Billedlov støttes
Høringen om en ny dansk billedkunstlov viser stor tilslutning til lovforslaget - men med kraftige indvendinger mod fratagelsen af Statens Kunstfonds indflydelse
Blandt de mange høringsberettigede organisationer er der bred tilslutning til kulturministeriets udkast til billedkunstlov. Mange ærgrer sig over, at de økonomiske ambitioner som lå i Betænkningen om Billedkunst ikke bliver opfyldt. Men de kan til gengæld glæde sig over, at området får et løft på 20 mio kr om året.
Det bedste udtryk for, at den nye billedkunstlov vil ændre ved strukturer, vaner og generationers samarbejdsmønstre finder man i høringssvaret fra Kunstnersammenslutningernes Samråd:
Hvis Billedkunstrådet selv træffer beslutninger om tilskudsordninger er det i realiteten muligt for Billedkunstrådet, at afskaffe eller fratage diverse berettigede deres tilskud
Læs den igen!
For det er sådan set meningen med et råd som Billedkunstrådet, at det selv skal træffe beslutninger...
Og ligesom man kan gå ud fra, at alle nuværende modtagere af tilskud er berettigede til disse, må man gå ud fra, at det også vil være sådan fremover i et nyt system. Prioriteringerne kan ændres, fordi formålene, pengene eller personerne er andre.
Synspunktet fra Kunstnersammenslutningernes Samråd udtrykker den usikkerhed, der hersker ved det kommende Billedkunstråd: man ved, hvad man har. Man har kun vage forventninger om det, der kan komme. For det kan selvfølgelig ikke være udtryk for, at de forskellige statslige organer i dag ikke foretager nogen reel prioritering?
Udsmykninger - her eller der?
Ministeriets udkast til billedkunstlov flytter udsmykningsopgaven fra Statens Kunstfond til Billedkunstrådet. Dette forslag har mange indsigelser til. (Se Armslææængde eller aaarmslængde?
Indsigelserne er især begrundet i, at den nuværende udsmykningsopgave fungerer tilfredsstillende. Hvorfor så flytte det?
For at give Billedkunstrådet kunstpolitisk helhedsindflydelse. Lovforslaget flytter magt. Og forsøger at etablere en reel ny kunstpolitisk magt.
For lille råd?
En del indsigelser mod lovudkastet mener, at Billedkunstrådet får for få medlemmer. Arbejdsbyrden bliver for stor, hævdes. Generelt må det siges om råd som dette, at arbejdsbyrden ikke i sig selv bliver mindre for det enkelte medlem af, at der bliver flere medlemmer. Ofte tværtimod!
Billedkunstrådet skal bestå af 5 medlemmer, hvoraf de 3 også skal udgøre udsmykningsudvalget. Statens Kunstfond har to 3-personers udvalg, hvor den samme person er formand for begge. Arbejdsbelastningen ser på papiret ikke ud til at være væsensforskellig. Det afgørende bliver i hvilket omfang medlemmerne bliver tilstrækkeligt honoreret.
Lokale billedkunstråd
I lighed med musikloven foreslås, at der etableres amts-billedkunstråd. Høringssvarene viser generelt tilslutning til ideen med lokale råd. Stærkeste undtagelse er Kommunernes Landsforening, som ikke mener at amterne skal ind på dette felt. Erfaringerne fra amtsmusikrådene støtter dog ikke KLs synspunkt.
Lovudkastet opererer med en obligatorisk sammensætning af de lokale råd, blandt andet skal 2 af medlemmerne i rådene være medlemmer af Kunstnersamfundet og bosiddende i de pågældende amter. Denne bestemmelse protesterer mange imod. For det kan slet ikke lade sig gøre! I Ribe Amt er der eksempelvis 5 medlemmer af Kunstnersamfundet, i Ringkøbing 8 og i Bornholm 9 medlemmer. Det er alt for få at vælge mellem. Man skal også huske, at medlemmerne i de lokale Billedkunstråd ikke kan genvælges...
I musikloven er amtsmusikrådene obligatoriske, men der er ikke statslige regler for sammensætningen. Efter at Kunstnersamfundets medlemstal er kommet frem, kan man håbe, at ministeriet fristes til at imødekomme kommunernes ønske om selv at bestemme sammensætningen i de amtslige Billedkunstråd.
Magten ændres ikke
Det eneste høringssvar, som for alvor kritiserer lovudkastet, er fra Danske Billedkunstneres Fagforening (DBF). Den faglige forening for billedkunstnere er først og fremmest skuffede over, at lovforslaget ikke grundlæggende ændrer ved magtstrukturerne i dansk kunstliv. DBF peger på, at Akademirådet fortsat vil have den helt centrale placering i dansk kunstliv - med snævre og logeagtige optagekriterier. For DBF er det skuffende, at Billedkunstloven ikke demokratiserer og breder kunstbegrebet mere ud.
For snævre muligheder
Kun enkelte høringsforslag gør opmærksom på, at lovudkastet kan virke begrænsende på Billedkunstrådets mulighed for at støtte relevante felter. Billedkunstnernes Forbund og Københavns Kommune mener, at Billedkunstrådets støtte til produktion også nødvendigvis må ses i sammenhæng med værkstedsmulighederne.
